3.1 – Studieteknik

 

Hvad er en god studieteknik? Post.doc. Silvia Adamo

 

Studieteknik er vigtig

Hvis man vil klare sig godt til eksamen på jurastudiet, er det vigtigt, at man kan stoffet. Det stiller krav om, at man havde en hensigtsmæssig studieteknik, inden man gik til eksamen.

Hvordan lærer man et juridisk stof?

Man kan lære et juridisk stof på fire måder.

  • Ved at læse om det
  • Ved at blive undervist i det
  • Ved selv at arbejde aktivt med det
  • Ved en kombination af ovenstående

Jurastudiet er lagt an på, at man som studerende skal lære stoffet ved hjælp af en kombinationsløsning. Man forventes dels at læse hjemmefra, dels at følge undervisningen på universitetet og dels at løse øvelsesopgaver og skrive større skriftlige afhandlinger.

Hvis ikke man kan stoffet godt nok inden eksamen, er det, fordi der er gået noget galt på et eller flere af de nævnte områder. Enten har man ikke læst stoffet godt nok, eller også har man ikke fået nok ud af undervisningen, eller også har man ikke arbejdet godt nok med stoffet, eller også er det gået galt flere steder.

Det er en pædagogisk kendsgerning, at man lærer mest af det, man arbejder aktivt med, mindre af det, man læser om, og endnu mindre af det, man hører om. En berømt pædagogisk model »læringspyramiden«, udviklet af det amerikanske »National Training Laboratories« i USA, siger, at man kun husker 5 % af det, man læser, 10 % af det, man hører, 50 % af det, man diskuterer med andre i grupper, og 75 % af det, man selv arbejder aktivt med. Læs mere om læringspyramiden her.

Ikke desto mindre skal jurastuderende både læse om stoffet, arbejde med det og blive undervist i det. Spørgsmålet er, hvad man skal gøre for at lære det bedst muligt.

Mange jurastuderende griber sagen an sådan:

I løbet af semesteret læser de lærebogen én gang. De møder op til undervisningen, men det er ikke altid, de har læst, inden de møder op. De løser nogle af de øvelsesopgaver, de får udleveret, især på bacheloruddannelsen. På kandidatuddannelsen, derimod, er der mange fag, hvor man ikke bruger øvelsesopgaver. I læseferien repeterer de pågældende studerende lærebogen én gang til, og så går de op.

Den måde at lære jura på er utilstrækkelig på alle de punkter, der er nævnt ovenfor. Studerende, der følger den, læser ikke nok, arbejder ikke nok med stoffet og får ikke nok ud af undervisningen.

Hvordan læser man?

Der findes mennesker, der er velsignet med en klæbehjerne, sådan så de kan nøjes med at læse en tekst én gang, så kan de den. Men det er de færreste af os, der er det. Langt de fleste af os er sådan indrettet, at hvis vi vil lære et juridisk stof ved at læse det, er vi nødt til at læse det flere gange. For hver gang vi læser det en gang til, sidder der lidt mere fast.

Hvor mange gange man skal læse en juridisk bog, før man kan gå op til eksamen i den, afhænger af ens ambitionsniveau som studerende. Hvis man går ud fra læringspyramiden, der siger, at man kun husker 10 % af det, man læser, skal man i princippet læse en bog 10 gange, før man kan huske det hele. Man kan dog ikke tage modellen bogstaveligt, dels fordi det er svært at opgøre tingene i procenter på den måde, og dels fordi det er uklart, hvor mange detaljer i et juridisk stof man skal kunne huske, før man kan sige, at man »kan« det.

Men at læse en juridisk bog én gang er for lidt. To gange er også i underkanten, hvis man vil have fod på tingene. Den metode, mange jurastuderende har, hvor de læser bøgerne én gang i løbet af semesteret og en gang til i læseferien, er derfor ikke optimal, og den er en medvirkende forklaring på de mange 4-taller, der bliver givet til eksamen. Ambitiøse studerende kan ikke nøjes med at læse stoffet en gang eller to. Der skal mere til.

Læseplaner

De juridiske bøger, der bruges på jurastudiet, er omfattende og komplicerede. Hvis man vil læse dem adskillige gange i løbet af semesteret, er det ikke nok bare at beslutte det. Man er nødt til at lægge en eller anden form for plan, der sikrer, at man rent faktisk får stoffet læst.

Den plan kan gå ud på følgende:

  • At man vil læse et vist antal sider pr. dag
  • At man vil læse i et vist tidsrum pr. dag
  • En kombination af ovenstående

Hvis man lægger en plan som den og overholder den, vil man kunne nå at læse meget mere, end hvis ikke man har en plan.

Prøv det.

Hvordan skal man læse?

Det siger sig selv, at man, når man læser, skal sidde i nogenlunde fred og ro under fornuftige lysforhold. Man kan godt holde visse pauser i læsningen, så hjernen kan slappe af. Samtidig skal man selvfølgelig passe på, at der ikke kommer alt for mange overspringshandlinger.

Nogle studerende, der har svært ved at koncentrere sig hjemme, vælger at sidde på biblioteket.

Skal man læse supplerende litteratur?

De eksamener, man skal op i som jurastuderende, vedrører pensum. Derfor er det aldrig en betingelse for at bestå, eller få en høj karakter ved, en eksamen på jurastudiet, at man har læst supplerende litteratur.

Læsning af supplerende litteratur kan dog godt have en positiv effekt, når man skal lære et stof, fordi den supplerende litteratur normalt beskriver de regler, man skal lære, på en lidt anden måde end lærebogen. Man kan derfor bruge supplerende litteratur til bedre at forstå det, der står i den.

Ofte kan man bruge supplerende litteratur på den måde, at man læser lærebogen grundigt og minutiøst, og så slår man de uklare punkter, man har svært ved at forstå i lærebogen, op i den supplerende litteratur. Medmindre man er helt ekstremt ambitiøs og interesseret i det stof, man skal op i, er der derimod ingen grund til at læse den supplerende litteratur med samme grundighed som lærebogen. Det er lærebogen, man skal op i, ikke den supplerende litteratur.

Hvor godt skal man læse de domme, der henvises til i bøgerne?

Juridisk litteratur, herunder lærebøger, indeholder henvisninger til domme. Det er derfor et spørgsmål, i hvilket omfang man som jurastuderende skal læse de domme, der henvises til, og hvordan man skal læse dem. Nogle universitetslærere hævder muntert, at jurastuderende altid skal læse alle domme i deres helhed, dvs. inkl. alt hvad der står i dem fra start til slut, og at det er meget forkert kun at læse »domshovedet«, dvs. det korte referat i begyndelsen af domme trykt i UfR.

Det er en sandhed med modifikationer. Domme indeholder altid mange oplysninger, der ikke har betydning for de principelle spørgsmål, man er interesseret i, f.eks. omfattende partsforklaringer, vidneforklaringer, skønserklæringer og procedurer mv. Jurister, der disponerer deres tid, kan derfor ikke have som almindelig leveregel at læse alle de domme, de møder i deres karriere, i deres helhed. En advokat, der tager 3.500 kr. i timen for at sætte sig ind i et juridisk stof, kan f.eks. ikke tillade sig at kræve 28.000 kr. af klienten, fordi de bøger, han skulle slå noget op i, viste sig at indeholde henvisninger til visse domme, som han af principielle grunde var tvunget til at læse fra start til slut. Det er ikke sådan, man disponerer sin tid fornuftigt. Både for jurastuderende og færdige jurister er den gyldne regel, at der er nogle domme, man kan og bør læse i deres helhed, og andre, man kan og bør nøjes med at læse i hovedtræk.

At læse en dom i hovedtræk vil sige, at man læser domshovedet samt evt. også påstandene og præmisserne. Evt. kan man også skimme de øvrige dele af dommen, der har interesse.

Spørg gerne jeres lærere om, hvilke domme der skal læses i deres helhed, og hvilke domme det er nok at kunne i hovedtræk.

(Og brug jeres sunde fornuft, når I hører svaret).

Notater

Man husker et stof bedre, jo mere man arbejder aktivt med det. Derfor kan det være en hensigtsmæssig studieteknik at understrege det væsentlige i lærebogen eller markere det med en farvet tusch. Man skal heller ikke holde sig tilbage med hensyn til at skrive notater i margenen af bogen. Det kan være stikord, der viser, hvad der står de forskellige steder i bogen, så man bedre kan finde det, eller det kan være supplerende kommentarer, nye domme, der ikke er nævnt i bogen, eller noget, I har hørt til undervisningen eller læst i supplerende litteratur. Alt, der kan gøre læseprocessen aktiv i stedet for passiv, er positivt.

Hvordan bør man følge undervisningen?

Som sagt tidligere husker man især det stof, man selv arbejder aktivt med. Det man læser, husker man mindre af, og det, man hører, husker man mindst af. Når det handler om at lære et juridisk stof er traditionel katederundervisning, hvor en lærer taler til de studerende i 45 minutter, derfor nederst i det pædagogiske hierarki. Det er det, man lærer mindst af.

Hertil kommer, at den information, man får til undervisningen på jurastudiet, normalt ikke er nær så grundig og udførlig som den, man kan læse sig til i bøgerne. Undervisningen drejer sig normalt kun om nogle hovedpunkter, og så er det meningen, at man som studerende skal læse sig til detaljerne.

Som jurastuderende må man derfor ikke opfatte den undervisning, man får på universitetet, som den primære, vigtigste læringskilde. Den er kun beregnet til at hjælpe de studerende til bedre at overskue det, de skal læse om i bøgerne.

Hvis man vil have maksimalt udbytte af undervisningen i jura på universitetet, er det hensigtsmæssigt, at man har læst stoffet, inden man møder op.

Og jo mere aktiv man kan være i undervisningen, jo mere får man ud af den. Det er derfor en god ide at tage godt med noter i undervisningen. Man kan evt. bruge selvopfundne forkortelser for at få så meget som muligt med, f.eks. »er.« i stedet for »erstatning«, »or.« i stedet for »ophavsret«, »e.o.« i stedet for »efter omstændighederne« etc.

Notatteknik

Nogle bøger om studieteknik giver særlige råd om den måde, man skal tage noter på, herunder at det er en god ide at skrive noter ved hjælp af tegninger og grafik såsom »mind maps« o.l. Den måde at tage noter på er dog måske mere velegnet inden for andre studier end jura, herunder humaniora og samfundsfag, hvor man prøver at give de studerende »basale forståelser« for overordnede videnskabelige lovmæssigheder mv. På jura, hvor vi lærer om regler, regler og atter regler, er der derimod nok nogle der vil mene, at det er bedre at udtrykke sig med ord end med tegninger. Der er dog også nogle jurastuderende, der synes, at de får meget ud af at bruge mind maps. Find selv ud af, hvad I foretrækker.

Eksperter i studieteknik råder også somme tider studerende til at renskrive deres noter og evt. til herudover at indsætte dem i velordnede ringbind o.l. Det kan måske være meget godt i nogle tilfælde. Alt, der kan gøre én aktiv i stedet for passiv, er godt, når man vil lære noget.

På den anden side er renskrivning af noter nok især relevant inden for visse andre studier, hvor det, man vil, er at give de studerende overblik og »grundlæggende forståelse« o.l. Hos os på jurastudiet, derimod, har undervisningen til formål at få de regler, der beskrives i lærebogen, til at sidde bedre fast. De noter, man tager som jurastuderende, vil derfor normalt ikke indeholde ret meget, der ikke står meget bedre og mere detaljeret i bogen end i noterne. Desuden er der andre måder at arbejde aktivt med stoffet på, som man lærer væsentligt mere af end af at renskrive noter. Se nedenfor. Som jurastuderende bør man derfor nok overveje, om renskrivning af noter nu også er en optimal måde at bruge tiden på.

Arbejd aktivt med stoffet

Man husker kun nogle få procent at det, man hører og læser om. Derimod husker man meget mere af det, man arbejder aktivt med. Det gælder også på jurastudiet. Det man lærer suverænt mest af er at arbejde praktisk med juraen, dvs. når man taler om den, skriver om den eller løser øvelsesopgaver.

Praktisk arbejde med jura giver også den bedste og mest realistiske træning til det, man skal, når man bliver færdig som jurist. Det, man skal efter studiet, er jo ikke at sidde med næsen i bøgerne eller at modtage katederundervisning. Man skal sagsbehandle, partshøre, skrive breve, forhandle, føre sager og afhøre vidner og på andre måder arbejde praktisk med tingene.

Den måde, man traditionelt har undervist jurister på, har nok ikke lagt tilstrækkelig vægt på at få de studerende til at arbejde praktisk med stoffet. Det er derfor, der nu er kommet en ny studieordning på Københavns Universitet, som skal få de studerende til at arbejde mere aktivt med tingene, bl.a. ved at få dem til at indgå i grupper og deltage i gruppearbejde. Der er ingen tvivl om, at ideen bagved er god. Alt, der kan gøre jurastuderende aktive i stedet for passive, vil øge læringen. Man husker kun 5 % af det, man hører, men 75 % af det, man selv har fingrene i.

Øvelsesopgaver

En særdeles virkningsfuld måde, man som jurastuderende kan øge sin indlæring på, er ved at løse øvelsesopgaver i de fag, man skal op i. I nogle fag, herunder dem, der afvikles under den nye studieordning på KU, vil man i vidt omfang blive præsenteret for opgaver i timerne.

Men det er også en meget virkningsfuld måde at øge læringen på at løse øvelsesopgaver ud over dem, man får udleveret, herunder når man læser til eksamen. Det er f.eks. en god ide at skaffe gamle øvelsesopgaver i de fag, man skal op i, og øve sig på dem, inden man går op til eksamen. Endnu en god metode er, at man som studiekammerater retter og kommenterer på hinandens øvelsesopgaver.

  • Praktisk arbejde med jura er suverænt den bedste måde at lære stoffet på
  • Diskuter jura med jeres studiekammerater, jeres familie og andre, der vil høre på jer
  • Forklar jeres mor om den tankevækkende linje i nyere afgørelser fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol
  • Fortæl jeres kæreste om de beklagelige tendenser i den seneste praksis fra EU-Domstolen
  • Deltag i spændende juridiske debatter på blogs o.l.
  • Deltag i gruppearbejde og tal med hinanden
  • Løs øvelsesopgaver, øvelsesopgaver og øvelsesopgaver, også ud over dem, I måtte få udleveret i timerne
  • Ret og kommenter på hinandens besvarelser af øvelsesopgaverne

Eksamenslæsning

De råd, der er givet ovenfor, gælder også, når man læser til eksamen.

Det er hensigtsmæssigt, at man tilrettelægger læsningen efter en studieplan, der handler om det antal sider, man skal læse om dagen.

Det er vigtigt, at man holder rimelige pauser, så hjernen kan slappe af, men ikke for mange, og at man har adgang til et fredeligt sted, hvor man kan læse.

Det kan endelig øge ens indlæring i høj grad, hvis man arbejder aktivt med stoffet i læseferien, herunder på de måder, der er nævnt ovenfor.

Opsummering

  • Man husker 5 % af det, man hører, 10 % af det, man læser, og 75 % af det, man selv arbejder med
  • Det er vigtigt at læse lærebogsstoffet adskillige gange inden eksamen
  • Tilrettelæg læsningen efter en læseplan, og følg den
  • Læs rådene ovenfor om domslæsning, læsning af supplerende litteratur og notatteknik
  • Hav læst hjemmefra, inden I kommer til undervisningen
  • Arbejd aktivt med stoffet, herunder ved at løse godt med øvelsesopgaver

 

 

 

Hvordan læser den gennemsnitlige jurastuderende til eksamen? Morten Rosenmeier interviewer stud.jur. Fie Hendel

Hvad er god studieteknik? Interview med stud.jur. Dan Stausholm