2.3 – Få et bedre sprog til skriftlig eksamen

Sprogets betydning for karakteren. Professor Morten Rosenmeier

Sproget tæller

Når man vil kommunikere et budskab skriftligt til andre mennesker, er det væsentligt, hvilket sprog man bruger. Det gælder i alle livets forhold. Det har derfor også stor betydning til skriftlig eksamen, hvilket sprog man bruger i besvarelsen. Sproget skal være klart og præcist og professionelt.

Få råd om sproget til skriftlig eksamen her i artiklen.

Hvordan skal man skrive?

Eksamensbesvarelser på jurastudiet bør formuleres i et professionelt juridisk skriftsprog.

Et professionelt juridisk skriftsprog er kendetegnet ved:

  • Det er et juridisk fagsprog
  • Det er klart
  • Det er præcist
  • Det er sprogligt korrekt
  • Der er ingen eller kun meget få slåfejl
  • Tegnsætningen er korrekt

Se nærmere nedenfor.

Sproget skal være et juridisk fagsprog

De lærere og censorer, der skal give karakter for jeres skriftlige eksamensbesvarelser, er færdige jurister. De vil have siddende på rygraden, at gode juridiske tekster skal være skrevet i et professionelt juridisk sprog.

Som beskrevet i artiklen Hvad er særligt ved juridisk skriftsprog? er det skriftlige juridiske fagsprog generelt kendetegnet af en række egenskaber. Man kan især pege på:

  1. Det juridiske skriftsprog indeholder tit juridiske fagudtryk (culpa, adækvans, ekstinktion etc.)
  2. Juridiske tekster indeholder tit henvisninger til relevante retskilder
  3. Juridisk skriftsprog indeholder tit formelle ord i stedet for dagligdags ord med samme betydning (»anmode om« i stedet for »bede om«, »idet« i stedet for »fordi«, »anføre« i stedet for »skrive« etc.)
  4. Juridiske tekster er tit præget af lange sætninger med mange indskud
  5. Juridiske tekster indeholder ofte passivformer (»det forekommer herefter mest nærliggende at antage, at », »Så vidt ses må det konkluderes, at …«)
  6. Juridiske tekster er tit ret glade for verbalsubstantiver (»iværksættelse af en undersøgelse«, »intensivering af interessevaretagelsen«, »indledning af efterforskningen«)
  7. Traditionelt har juridiske tekster haft en tendens til at indeholde »kancellisløjfer« (»De af Dem indsendte bilag«, »Den Dem meddelte advarsel« etc.)

Læs mere om det i artiklen Hvad er særligt ved juridisk skriftsprog?.

For at være skrevet i et juridisk fagsprog skal eksamensbesvarelser leve op til visse af disse kriterier.

Spørgsmålet er, hvor mange.

Rådet herfra er:

Juridiske fagudtryk

Skriftlige eksamensbesvarelser skal selvfølgelig indeholde relevante juridiske fagudtryk, f.eks. culpa, kausalitet, adækvans, ekstinktion etc. Eksamensbesvarelser er juridiske tekster, som jurister skriver til andre jurister. Brug af fagudtryk er derfor naturlig og uproblematisk.

Henvisninger

Skriftlige eksamensbesvarelser skal indeholde grundige og korrekte henvisninger til de retskilder, der er relevante i besvarelsen, dvs. love, domme etc.

Læs mere om den måde, man henviser korrekt på i skriftlige eksamensbesvarelser, i artiklen Bliv bedre til at henvise til retskilder i skriftlige eksamensbesvarelser.

Hvor »juridisk« skal man skrive?

Ud over at indeholde juridiske fagudtryk og henvisninger har det juridiske skriftsprog som sagt en række andre særlige egenskaber.

De centrale egenskaber er:

  • Udstrakt brug af formelle ord i stedet for dagligdags ord med samme betydning (»anmode om« i stedet for »bede om«, »idet« i stedet for »fordi«, »anføre« i stedet for »skrive« etc.)
  • Lange sætninger med mange indskud
  • Passivformer (»det forekommer herefter mest nærliggende at antage, at », »Så vidt ses må det konkluderes, at …«)
  • Verbalsubstantiver (»iværksættelse af en undersøgelse«, »intensivering af interessevaretagelsen«, »indledning af efterforskningen«)
  • »Kancellisløjfer« (»De af Dem indsendte bilag«, »Den Dem meddelte advarsel« etc.)

Læs mere i artiklen Hvad er særligt ved juridisk skriftsprog?.

Det er svært at give præcise råd om, i hvilket omfang sproget i skriftlige eksamensbesvarelser skal bære præg af de egenskaber. Hvor »juridisk« man vil formulere sig som jurist er nemlig i høj grad en personlig smagssag. Nogle jurister formulerer sig meget formelt, når de udtrykker sig på skrift, mens andre skruer mere ned for den juridiske stil. I kender det fra jeres lærebøger på studiet. Nogle af dem er skrevet i et mere stift, formelt sprog, andre er skrevet mere tilbagelænet.

Men det er vigtigt, at I er opmærksomme på:

På den ene side, at jurister normalt har den opfattelse, at det juridiske skriftsprog bør have en vis formel karakter. Det er en del af vores selvforståelse som jurister, at det skal være sådan. Vi lærer det fra første dag på jurastudiet, fra vi læser vores første dom eller slår op på side 1 i vores første lærebog. De, der skal rette og give karakter for jeres eksamensbesvarelser, vil have denne opfattelse siddende på rygraden. Det vil derfor normalt være en meget dårlig ide at skrive eksamensbesvarelserne i et muntert talesprog. En passende formel, professionel juridisk tone er anbefalelsesværdig.

På den anden side er det vigtigt, at man som studerende ikke overdriver den formelle juridiske stil i sine eksamensbesvarelser. Det er der flere grunde til.

For det første, at jo mere »juridisk« man gør en tekst, jo sværere er den at læse. De egenskaber, der kendetegner juridisk skriftsprog – formelle papirord, passivformer, lange sætninger, indskud, verbalsubstantiveringer etc. – er alle sammen med til at gøre teksterne sværere. Det gælder, uanset om læseren er jurist eller ikke-jurist. Se artiklen Hvad er særligt ved juridisk skriftsprog?. Vanskeligt forståelige tekster kan skabe irritation og ærgrelse hos læseren, når han eller hun skal læse de enkelte sætninger igen og igen for at forstå meningen. Desuden kan læserens vanskeligheder ved at forstå, hvad man skriver, betyde, at han eller hun ikke bliver overbevist af ens argumentation i samme grad, som hvis teksten var mere forståelig.

For det andet, at det juridiske sprog er noget, der udvikler sig, og det er inde i en udvikling, der går mod større brugervenlighed og læsevenlighed. De offentlige myndigheder har fået sprogpolitikker, der skal få medarbejderne til at skrive deres afgørelser i et pædagogisk og forståeligt sprog. Domstolene har i mange år været underlagt Domstolsstyrelsens sprogpolitik, der skal få domstolene til at skrive i et klart, forståeligt og tidssvarende sprog. Nu er advokatkontorerne og en række private virksomheder også begyndt at få sprogpolitikker, der skal få juristerne til at skrive forståeligt og imødekommende til klienter og kunder. Se nærmere artiklen Hvad er særligt ved juridisk skriftsprog?. Hvis I tillægger jer en meget stiv og højtidelig skrivestil på jurastudiet, vil mange af jer derfor være nødt til at aflære den igen, når I får job efter studiet. Det er spild af tid.

For det tredje, at det at skrive i et autentisk, juridisk sprog er svært og noget, det tager tid at lære. Måske bl.a. derfor er der en klar tendens til, at jurastuderende går for langt i forsøget på at skrive formelt og »juridisk« til skriftlig eksamen. Især er der mange studerende, der bruger for mange og for højtidelige og gammeldags udtryk og for lange sætninger med for mange indskud. Det gør besvarelserne sværere at læse, det skaber ærgrelse og irritation hos læseren, og det modvirker, at vedkommende bliver overbevist af de studerendes argumenter.

Endelig er der mange jurastuderende, der i deres forsøg på at skrive i formfuldt kancellistil kommer til at begå sætninger, der ikke hænger sprogligt korrekt sammen. Somme tider går det ud over det logiske indhold i besvarelserne. I nogle besvarelser går det helt galt.

Nogle tilfældige eksempler hentet fra eksamensbesvarelser i immaterialret:

»Dette betyder at forlaget har mulighed for at udgive en bog om katte, men formodes dog ikke som »Katte – bind 5«, netop grundet loyalitetspligten.«

»Dersom dette er korrekt, kan DZ’s misligholdelse af deres aftale med HT gøre, at der ikke skal antages at have indtrådt konsumption ved DP’s køb af pakningerne«

»Henset til at Drogazone SpA har solgt Bumex til DanPharma A/S vil ikke tale imod konsumption …«.

»Oles salg af kopimøblerne er ligeledes af privat karakter da det igen kun er de 2 stole. Det anses således ikke at være forhold, der kan retsforfølges immaterielretligt«

»Metatagget hedder at deres supper smager bedre end SNUURs, og der er således tale om et misbrug af deres renommé, og ville kunne betyde en beskadigelse af virksomhedens renommé. Hvorfor der foreligger en krænkelse af SNUURs varemærke i henhold til metataggingen«

»Det ligges til grund at rettigheden for forretningskendetegn opfylder betingelserne til f.eks. særpræg og grafisk gengivelse, samt at det er gyldigt stiftet eller registreret osv., hvorfor dette ikke vil blive behandlet nærmere.«

»Det er blevet fastlagt i praksis, hvad der statuerer det at være velkendt.«

»Denne besvarelse antager, at forfatteren ikke finder, at der skal ske en egentlig tilbagevisning af princippet, og besvarelsen konkludere derfor at forarbejderne i denne sag må finde anvendelse«.

»EU har harmoniseret originalitetskravet Immaterielret, Schovsbo & Rosenmeier(lærebogen) s. 76. Dette taler for at blot at det er ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse, så er der tale om originalitet. Det taler dog imod at såfremt at man beskyttede dette, så ville andre, som det også gælder vedr. kontraktformularer, være forhindret i at udforme værker, der havde en lighed med disse. Ophavsmanden må ikke få monopol på en sådan tekstopbygning, der må anses for værende relevant for andre i lignende situation.«

Rådet herfra er:

Formelle ord og udtryk

Undgå populariserende forfladigelser og talesprogsagtige formuleringer i jeres skriftlige eksamensbesvarelser. Skriv ikke

  • »Jeg synes her, at …«
  • »Det her holder simpelthen ikke«
  • »Her er det så, vi skal have fat i aftalelovens § 36«
  • »Her siger lærebogen så på s. 346, at …«
  • »Lad os lige se, om vi kan finde en dom at hænge det op på«

Men

  • »Efter min opfattelse«, »efter min mening«, »det må antages« etc.
  • »Denne løsning er uholdbar«, »efter min mening er dette resultat ikke holdbart« etc.
  • »Det følger af aftalelovens § 36, at …«, »I henhold til aftalelovens § 36 gælder det, at …«
  • »Det antages i lærebogen s. 346, at »…, »Som anført i lærebogen s. 346 må det antages, at …«
  • »Det følger af UfR 2001.747 H (Tripp Trapp 1), at …«

Styr dog på den anden side uden om de mest ekstreme, gammeldags papirord af den slags, som for længst er udgået af det almindelige danske sprog, og som man for længst er gået helt væk fra i de myndigheder og advokatfirmaer, hvor I skal ud at arbejde bagefter. Undgå f.eks. ord som »tillige«, »erlægge«, »erholde«, »oppebære«, »oppebørsel« etc. Undgå også venligst at omtale jeres besvarelse som »nærværende besvarelse«.

Det er en smagssag, i hvilket omfang man vil skrive »idet« i stedet for »fordi«, »anmode om« i stedet for »bede om«, »således« i stedet for »nemlig« etc. Men brugen bør være behersket og afbalanceret, og man bør være bevidst om, at alt for mange stive papirord kan bidrage til at gøre teksten vanskelig.

Vær også opmærksomme på, at det ikke er nødvendigt for at gøre en tekst mere formel i tonen, at alle ord i teksten er gjort formelle og stive. Det er også en mulighed at lade nogle få af ordene være formelle og juridiske, mens de andre er mere normale. Tit skal der ikke ret meget til, før en tekst fremtræder formel og juridisk.

Eksempel: Højesterets dom i UfR 1970.795 H er afsagt på et tidspunkt, hvor Højesterets sprog var mere formelt end i dag. Den lyder:

»Af de i dommen anførte grunde tiltrædes det, at direktør Kullbergs den 5. december 1966 foretagne dis­position var så vidtgående, at den faldt udenfor hans signatur og derfor ikke var bindende for aktieselskabet.

Den manglende reaktion fra aktieselskabets bestyrelses side overfor bekendtgørelsen i Statstidende af kommanditselskabets registrering med angivelse af aktieselskabet som kommanditist kan derhos ikke som af appellanten gjort gældende medføre, at direktør Kullbergs disposition anses som bindende for aktieselskabet. Det bemærkes herved, at det ikke kan lægges til grund, at landsretssagfører Langberg var vidende om bekendtgørelsen i Statstidende, eller at han før i november 1967 blev klar over, at direktør Kullberg havde underskrevet kontrakten af 5. december 1966 og anmeldelsen til handelsregistret.

Endelig tiltrædes det, at firmalovens § 7 ikke afgiver hjemmel for et krav som det omhandlede mod aktieselskabet støttet på den stedfundne registrering og bekendtgørelse.

Dommen vil herefter være at stadfæste.«

I dag er sproget i Højesterets domme mindre formelt end i 1970. Præmisserne i UfR 2014.2022 H lyder f.eks.:

»L’s lejekontrakt med A/S Holme Mølleparken er udarbejdet af en medarbejder hos selskabet på grundlag af et paradigme, som selskabet anvender for alle sine lejemål. Lejekontraktens bestemmelser består hovedsageligt af vilkår, som er fælles for flere lejere i ejendommen og dermed er standard for udlejer. Har lejeren overtaget lejemålet som nyistandsat, er det et standardvilkår, at lejeren skal bekoste nyistandsættelse ved fraflytning. De individuelt udarbejdede vilkår er i alt væsentligt begrænset til vilkår, der også skulle have været indføjet individuelt, hvis der havde været anvendt en blanket. Der har ikke været forhandling mellem parterne om vilkårene. Endvidere er der enkelte bestemmelser, som er uden relevans for lejemålet. Efter en helhedsvurdering fremtræder lejekontrakten således ikke som udarbejdet individuelt for det pågældende lejemål, men på en sådan måde, at L måtte opfatte lejevilkårene som standardiserede, jf. lejelovens § 5, stk. 3.«

I dommen fra 1970 indgår der ca. 8-10 formelle papirord og -udtryk, herunder »de i dommen anførte grunde«, »tiltrædes det«, »foretagne disposition«, »derhos«, »det bemærkes herved«, »vidende om«, »afgiver hjemmel«, »krav som det omhandlede« og »stedfundne registrering«. I dommen fra 2014 indgår der nærmest kun ét, nemlig ordet »bekoste«. Ikke desto mindre virker UfR 2014.2022 H som en topprofessionel juridisk tekst. Der er ingen, der kan hævde, at den virker mindre juridisk og professionel end UfR 1970.795 H, fordi der ikke er nok formelle ord og udtryk i den.

Lad være med selv at opfinde ord, der ikke findes, f.eks. »antagelsesvist«. Og brug ingen formelle ord og udtryk, hvis korrekte brug, betydning og stavemåde I ikke er 100 % sikre på. Skriv f.eks. ikke »spørgsmålet er, om hvorvidt …«, »aftalen vurderes til at være gyldig…«, »Spørgsmålet drejer sig angående om …« eller »det kan argumenteres, at …«. Husk også, at det hedder »lægges til grund«, ikke »ligges til grund«.

Lange sætninger med mange indskud

Pas på, at I ikke skriver for lange sætninger med for mange indskud og bisætninger. De gør teksterne sværere at forstå, og der findes i verden ingen budskaber, der kun kan udtrykkes i lange sætninger med mange indskud. Man kan altid få budskabet igennem, selvom man opsplitter sætningerne.

Lange sætninger og indskud er heller ikke nødvendige for at få en juridisk tekst til virke juridisk og professionel. Det kan den udmærket, selvom man opsplitter den i flere sætninger. Se f.eks. de to højesteretsdomme, der er citeret ovenfor. UfR 1970.795 H består af nogle få lange og komplicerede sætninger. UfR 2014.2022 H, derimod, består af mange korte sætninger. Den er stadig en topprofessionel juridisk tekst.

  • Sæt godt med punktummer
  • Pas på med for mange bisætninger og andre former for indskud
  • Når Højesteret kan, kan I også
  • Sæt jer i læserens sted. Sørg for at det, I skriver, er sprogligt brugervenligt, lettilgængeligt og forståeligt. Skriv ikke længere sætninger, end at I selv med lethed kunne forstå dem, hvis det var jer, der blev præsenteret for dem
  • Mange jurastuderende vil kunne forbedre deres sprog til skriftlig eksamen ved at skrive kortere sætninger med færre indskud. Måske er du én af dem

Passivformer

Der indgår tit passivformer i juridisk skriftsprog, måske blandt andet fordi det er med til at få sproget til at virke upersonligt og objektivt. Læs mere i artiklen Hvad er særligt ved juridisk skriftsprog?. Jurister er f.eks. glade for formuleringer som »det må formodes, at …«, »det må antages, at …«, »der ses ikke at være grundlag for …«, »kravet kan ikke imødekommes«, etc.

De sprogpolitikker, som gælder hos offentlige myndigheder og private virksomheder, er normalt lavet af sprogfolk, herunder journalister og andre former for kommunikationseksperter. De har typisk den holdning, at passivformer er noget, man skal passe meget på med, fordi de tilslører for læseren, hvem det er, der f.eks. mener noget, afgør noget etc.

På den anden side er det aldrig lykkedes kommunikationsfolkene at få passivformen udryddet, og det vil heller aldrig lykkes. Det er nemlig ganske vist rigtigt, at passivform kan være mindre hensigtsmæssig i breve o.l., som jurister skriver til ikke-jurister, fordi den kan betyde, at modtageren har svært ved at forstå, hvem det er, der mener noget, gør noget etc. Hvis f.eks. en sagsbehandler skriver til en borger, at der ikke på det foreliggende grundlag findes tilstrækkeligt grundlag for at imødekomme det ansøgte, kan det godt være, at borgeren har svært ved at regne ud, hvem det egentlig er, der mener det.

Men der er også mange tilfælde, hvor man udmærket forstår meningen med passivformer. Det gælder ikke mindst i juridiske tekster, som jurister skriver til fagfæller. Vi jurister forstår f.eks. godt, at hvis der står i en dom, at noget »findes« at være på en bestemt måde, er det retten, der mener det. Vi forstår også godt, at hvis der står i en juridisk lærebog, at der »ikke ses at være grundlag for den antagelse, at …«, betyder det, at forfatteren ikke mener, at der er det. Det er ikke sådan, at passivformer altid effektivt tilslører, hvem den handlende er. I mange tilfælde forstår man det godt.

Passivformer kan derfor godt bruges i skriftlige eksamensbesvarelser, så længe det sker på en fornuftig og behersket måde, uden at det overdrives. Man kan f.eks. godt skrive »det må antages«, det antages«, »det må formodes«, »det må anses for« etc. Den, der skal rette besvarelserne, forstår meningen uden problemer.

Bemærk, at der er forskel på betydningen af »det antages« og »det må antages«. De kan derfor ikke bruges i flæng.

»Det må antages« vil sige, at man selv mener, at noget er på en bestemt måde, f.eks. hvis man skriver, at »det må antages, at aftalen er ugyldig«. »Det antages«, derimod, vil sige, at jurister generelt mener, at noget er på en bestemt måde, f.eks. hvis man skriver, at »det antages, at de svage ugyldighedsgrunde er stærke i forhold til gaveløfter«.

Der er samme forskel på »Det må anses for« og »det anses for«. »Det må anses for« vil sige, at man selv anser noget for at forholde sig på en bestemt måde, »det anses for« betyder, at andre generelt gør det.

Det er derfor f.eks. ikke et optimalt sprog, hvis I skriver »Det antages, at aftalen er ugyldig«, eller »Aftalen anses for ugyldig«. Der mangler et »må« i begge sætninger.

Passivformen »ses« sigter til, hvad man selv mener. »Så vidt ses er aftalen ugyldig« betyder f.eks., at man selv mener, at den er det. Passivformen »ses« er i øvrigt meget højtidelig, så den er ikke noget, man skal strø om sig med.

Undgå at skrive, at noget »findes« at være på en bestemt måde. Hvis I f.eks. vil give udtryk for, at I mener, at der er indgået en gyldig aftale, skal I ikke skrive, at den »findes« at være indgået. Det er kun domstole, der udtrykker sig på den måde. I eksamensbesvarelser virker formuleringen let ufrivilligt komisk.

Verbalsubstantiveringer

Verbalsubstantiveringer – altså navneord, der er afledt af udsagnsord, f.eks. »igangsætning«, »ombordstigning«, »interessevaretagelse« etc. – er altid i farezonen i sprogpolitikker. De anbefaler, at man udtrykker budskabet ved hjælp af sætninger i stedet for verbalsubstantiveringer og f.eks. skriver »inden undersøgelsen blev iværksat« i stedet for »inden iværksættelsen af undersøgelsen« eller »da fogedretten foretog udlæg« i stedet for »ved fogedrettens foretagelse af udlæg« etc. På den anden side skal man ikke være fanatisk. Selvom verbalsubstantiver kan komplicere en tekst, er det ikke det samme som, at man aldrig må bruge dem i noget tilfælde. Man kan godt bruge verbalsubstantiveringer i skriftlige eksamensbesvarelser, så længe det sker på en fornuftig og behersket måde.

Men vær opmærksomme på, at for mange verbalsubstantiveringer kan få en tekst til at virke tung og svært forståelig. Det gælder især, hvis der kommer flere verbalsubstantiver efter hinanden. (»Af relevans for vurderingen af spørgsmålet om betydningen af A´s afgivelse af løftet allerede inden modtagelsen af B´s påbud …« eller »Ved vurderingen af spørgsmålet om betydningen af en eventuel iværksættelse af undersøgelsen« etc.).

Kancellisløjfer

I juridisk skriftsprog indgår der somme tider »kancellisløjfer«, dvs. formuleringer som »de af Dem indsendte bilag«, »det Dem anviste arbejde«, »den til A udbetalte erstatning« etc.

Bortset fra i domme o.l., hvor man er vant til rituelle formuleringer som »af de i landsrettens dom anførte grunde«, virker kancellisløjfer gammeldags og højtidelige.

Pas på med kancellisløjfer i eksamensbesvarelser.

Undgå dem gerne helt.

Brug et klart og præcist sprog

Det er særdeles vigtigt, at det sprog, I bruger i jeres eksamensbesvarelser, er klart og præcist.

  • Alt, hvad I skriver, skal være brugervenligt og letforståeligt
  • Læseren skal uden nogen som helst vanskelighed kunne forstå, hvad I mener
  • Hver eneste sætning skal stå knivskarpt, klart og tydeligt
  • Der må ikke være nogen tvetydigheder eller manglende præcision noget sted i besvarelsen

Når man henviser til noget ved hjælp af ord som »det«, »dette«, »den« eller »denne«, bør det altid være helt klart, hvad det præcist er, disse ord henviser til.

Nogle tilfældige eksempler på besvarelser, hvor det er gået galt, hentet fra eksamen i immaterialret:

»EU har harmoniseret originalitetskravet Immaterielret, Schovsbo & Rosenmeier (lærebogen) s. 76. Dette taler for at blot at det er ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse, så er der tale om originalitet. Det taler dog imod at såfremt at man beskyttede dette, så ville andre, som det også gælder vedr. kontraktformularer, være forhindret i at udforme værker, der havde en lighed med disse. Ophavsmanden må ikke få monopol på en sådan tekstopbygning, der må anses for værende relevant for andre i lignende situation.«

»Der gælder en regel om at med mindre at andet er aftalt, får arbejdsgiveren de dele af den ansattes ophavsret, der var nødvendige for arbejdsgiverens sædvanglige virksomhed på det tidspunkt, hvor den ansatte lavede værket. (Lærebog s. 138). Det må anses for at være sædvanligt.«

»Ved at interesseorganisationen Fri For Kopier (herefter IFFK) linker til www.maustiandesign.dk må det antages at der er tale om referencelinking til forsiden af hjemmesiden og det er ikke en fremførelse, jf. Immaterialret s. 170, hvorfor dette ikke er en krænkelse af hans ophavsret.«

Skriv sprogligt korrekt

Eksamensbesvarelser – og alt andet, man skriver som jurist – skal skrives i et sprog, der er 100 % sprogligt og grammatisk korrekt.

Eksempler på nogle tilfældige besvarelser i immaterialret, hvor der er plads til forbedring:

»Dersom dette er korrekt, kan DZ’s misligholdelse af deres aftale med HT gøre, at der ikke skal antages at have indtrådt konsumption ved DP’s køb af pakningerne«.

»Det skal i det følgende undersøges, hvorvidt billederne har ophavsretligt beskyttet.«

»Oles salg af kopimøblerne er ligeledes af privat karakter da det igen kun er de 2 stole. Det anses således ikke at være forhold, der kan retsforfølges immaterielretligt.«

»Dødsannoncen giver en kort opsummering af enkelte faktiske begivenheder skete for Sussi Sun, hvilket ikke taler imod at der er originalitet hvis man anvende dobbeltskabelseskriteriet, jf. Immaterialret s. 81, da der er en sandsynlighed for at en anden ville kunne have skabt en lignende dødsannonce uafhængigt af Danny Darling (herefter DD). Det der taler for at der foreligger originalitet er at originalitetskravet kun er subjekt og så længe DD har skabt det selvstændigt og uafhængigt af andre værker kan der foreligge originalitet, jf. Immaterialret s. 82.«

»MD’s logo kan beskyttes efter varemærkeloven (VML). VML beskyttes tegn som kan gengives grafisk, hver der er egnet til at adskille, har særpræg, og ikke er omfattet af VML § 2, stk. 2 og respektere andres rettigheder, jf. VML § 14. MD’s logo antage at opfylde disse betingelser, og kan således beskyttes efter VML.«

Der kan være flere grunde til sprogfejlene i skriftlige eksamensbesvarelser. En grund er sikkert, at mange eksamensbesvarelser er skrevet under tidspres. En anden forklaring kan være, at mange jurastuderende kommer til at skrive noget, der ikke hænger sprogligt sammen, i deres forsøg på at skrive imponerende formelt og »juridisk«. En tredje forklaring kan være, at nogle jurastuderende ikke rigtig har respekt for sproget og ikke fuldt ud forstår, at det betyder noget, om de skriver sprogligt korrekt.

Men det gør det.

  • Alle sætninger i ens besvarelse skal hænge korrekt sammen i overensstemmelse med almindelige sproglige og grammatiske regler
  • Der må ikke være sproglige fejl af nogen art noget sted i besvarelsen
  • Om sproget er korrekt eller ej er vigtigt, ikke en ubetydelig detalje. De, der skal rette jeres besvarelser, lægger mærke til, om sproget er korrekt, og tillægger det betydning

Det er vigtigt, at man som studerende sørger for at kunne sine ting godt nok til, at man har tid til at læse korrektur på besvarelsen, inden man afleverer den.

Almindeligt forekommende fejl, der bør undgås:

  • I sætninger som »aftalen er ugyldig, idet den er indgået i strid med § 28«, hedder det »idet« i ét ord, ikke »i det« i to ord
  • I sætninger som »Endelig er det usikkert, om aftalen overhovedet er gyldig« hedder det »endelig«, ikke »endeligt«
  • I sætninger som »Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at …« hedder det »samtidig«, ikke »samtidigt«
  • Sætninger bør normalt ikke indledes med »Hvorfor«. Det er f.eks. ikke godt sprog at skrive »Metatagget hedder at deres supper smager bedre end SNUURs, og der er således tale om et misbrug af deres renommé, og ville kunne betyde en beskadigelse af virksomhedens renommé. Hvorfor der foreligger en krænkelse af SNUURs varemærke i henhold til metataggingen«
  • Husk, at det hedder »lægges til grund«, ikke »ligges til grund«
  • Pas på, at der ikke indsniger sig et r til sidst i et udsagnsord i navneform (a.k.a. at-form eller infinitiv), f.eks. »at producerer«
  • Husk r i slutningen af udsagnsord i nutid (»Uwe Urheber producere en sangtekst«)

Undgå slåfejl og læs korrektur

Det er vigtigt at undgå stave- og slåfejl i eksamensbesvarelser. En besvarelse fuld af slåfejl efterlader et uprofessionelt, sjusket indtryk. I nogle tilfælde kan slåfejl få besvarelsen til at virke komisk, f.eks. hvis man i en opgave i familieret kommer til at skrive »morderen« i stedet for »moderen«, eller hvis man i en opgave i immaterialret kommer til at kalde »ophavsmanden« for »ophavsmaden«.

  • Kør stavekontrol
  • Læs korrektur, inden I afleverer besvarelsen

Bemærk, at stavekontrollen ikke overflødiggør korrekturen. Hvis man f.eks. kommer til at skrive morderen i stedet for moderen i en familieretsopgave, vil stavekontrollen ikke fange det.

Korrekturen bør være grundig, minutiøs og omhyggelig, og det er vigtigt, at man så vidt muligt læser teksten langsomt. Normalt vil man ikke fange alle slåfejlene, hvis man læser teksten med normal læsehastighed. Nogle professionelle korrekturlæsere af den slags, der læser korrektur på bøger og artikler, læser så langsomt, at de får set hvert eneste bogstav i teksten. Eventuelt læser de teksten bagfra for at komme tilstrækkeligt langt ned i tempo.

Det er vigtigt, at I kan jeres ting så godt, at I har tid til at bruge de sidste minutter af eksamen på korrektur.

Korrekt tegnsætning

Det er vigtigt, at man bruger en korrekt tegnsætning i skriftlige eksamensbesvarelser, herunder at kommaerne er sat på en nogenlunde fornuftig måde.

  • Husk, at der ikke skal komma foran »at«, hvis der kommer et udsagnsord som det første ord efter at´et. Der skal f.eks. ikke komma i sætningerne »Det er vigtigt, at være opmærksom på …« eller »AFTL 36 gør det muligt, at tilsidesætte urimelige aftaler«. Derimod skal der komma i sætningerne »Det er vigtigt, at man er opmærksom på« eller »AFTL gør det muligt, at man kan tilsidesætte urimelige aftaler«
  • I ledsætninger, der indledes med et hv-ord (f.eks. hvor, hvad, hvordan etc.) efterfulgt af et som eller et der, skal der komma foran hv-ordet, ikke foran som´et eller der´et og under ingen omstændigheder begge steder. (Forkert kommatering af den art kaldes »idiotkomma«.) I sætningen »Det er uklart, hvor mange skader der er sket«, skal kommaet derfor sættes foran »hvor«. Derimod er det forkert at skrive »Det er uklart hvor mange skader, der er sket« eller »Det er uklart, hvor mange skader, der er sket«
  • Pas på tegnet semikolon, altså ;. Det bruges normalt sjældent bortset fra i domsreferater i Karnov o.l. Sæt hellere komma eller punktum
  • Der skal ikke punktum til sidst i overskrifter. Hvis man f.eks. inddeler besvarelsen i afsnit og markerer hvert afsnit med overskrifter, f.eks. »Ad spm. 1. Aftalens gyldighed«, skal der ikke punktum til sidst
  • Spørgsmål, herunder i overskrifter, skal derimod efterfølges at et spørgsmålstegn, f.eks. hvis man skriver«Ad. 1. Er aftalen gyldig?«

Opsummering

  • En juridisk eksamensbesvarelse skal skrives i et professionelt juridisk sprog
  • Besvarelsen skal indeholde lige tilpas med formelle ord og udtryk, men ikke for mange
  • Man skal passe på med lange sætninger og indskud
  • Man skal omgås passivformer og verbalsubstantiveringer på en fornuftig måde
  • Sproget skal være et klart og præcist sprog
  • Sproget skal være et grammatisk korrekt sprog
  • Der må ikke være stave-, slå- eller kommafejl af nogen art

 

Hvad er et godt juridisk skriftsprog? Journalist Peter Rundle interviewer lektor Birgit Liin

Hvad er et godt juridisk skriftsprog? Peter Rundle interviewer professor Mads Bryde Andersen