1.4 – Få en bedre fremtoning til mundtlig eksamen

 

Man kommer ikke langt ved at krybe ydmygt langs panelerne … Lektor Laura Nielsen

Fremtoning betyder meget

Når man siger noget til andre, er det ikke kun det, man siger, der betyder noget for, hvordan man bliver opfattet. Måden, man siger det på, spiller også en rolle. Det gælder på alle områder af tilværelsen. Også til mundtlig eksamen på jurastudiet.

Noget af det, der kan betyde noget, er blandt andet, hvordan ens generelle fremtoning er. Fremtoningen hænger blandt andet sammen med ens væremåde, stemmeføring, kropssprog m.m.

Læs mere her i artiklen.

Generel adfærd i eksamenslokalet

Ens generelle opførsel over for eksaminator og censor skal være venlig og høflig. Når man kommer ind i eksamenslokalet, hilser man venligt på censor og giver vedkommende sit årskort. Der er ingen grund til at give eksaminator og/eller censor hånden, når man kommer ind i lokalet, og heller ikke når man forlader det. Tværtimod kan det godt i nogle tilfælde virke overhøfligt, og eksaminator og censor forventer ikke, at man giver dem hånden. Lad hellere være med det. Det hjælper alligevel ikke noget.

Sikkerhed

Det har stor – endda meget stor – betydning til mundtlig eksamen, om eksaminanden virker sikker. Om præstationen er sikker eller ej er noget af det, der meget tit diskuteres af eksaminator og censor, når de skal give karakter. En sikker præstation vurderes højere end en mindre sikker præstation.

Det kan være svært at sætte fingeren på, hvad det at virke sikker til eksamen egentlig vil sige. Det handler både om indholdet af det, man siger, den stemmeføring og det tonefald, man siger det med, det ordvalg, man bruger, og i nogle tilfælde også om ens kropssprog. Men der er ingen tvivl om, at sikkerheden er en særdeles vigtig faktor. Ens præstation skal virke rolig, fast, sikker og fattet. Den må ikke virke usikker og tøvende. Den tvivl, man måtte føle indeni, skal holdes skjult. Udadtil skal man fremstå som sikker.

  • Se eksaminator roligt og fast i øjnene
  • Svar fast og roligt på eksaminators spørgsmål
  • Tal med høj og klar stemme
  • Undgå at virke selvudslettende og forsigtige
  • Udstrål med ordvalg og stemmeføring, at I har fod på stoffet og kan tingene
  • Undgå at svare på en måde, der afslører manglende sikkerhed
  • Indled ikke et svar på eksaminators spørgsmål med »Er det ikke …?« Hvis spørgsmålet lyder »Hvad står der i aftalelovens § 36?«, bør man ikke svare »Er det ikke, at urimelige aftaler kan tilsidesættes?«
  • Undlad også på anden måde at afsløre tvivl og manglende styr på stoffet (»Lad mig nu se … øhm … nåe jo!« etc.)

Hvad hvis spørgsmålet faktisk er tvivlsomt?

Hvis et spørgsmål er juridisk tvivlsomt, skal man selvfølgelig nævne det. Men det skal så fremgå, at spørgsmålet faktisk er juridisk tvivlsomt i henhold til retskildelæren, ikke at man selv er i tvivl, fordi man ikke kan stoffet godt nok.

Stemmeføring

Begrebet stemmeføring sigter blandt andet til

  • Talehastigheden, dvs. hvor hurtigt eller langsomt man taler
  • Artikulationen, dvs. hvor tydeligt man taler
  • Styrken, dvs. hvor højt eller lavt man taler
  • Betoningen, dvs. hvor man lægger trykket i det, man siger
  • Brug af pauser

Stemmeføring er et centralt retorisk virkemiddel. Man kan blandt andet variere stemmeføringen for at virke levende og fastholde tilhørernes opmærksomhed. Desuden kan man bruge stemmeføring til at understrege pointer, f.eks. ved at tale sagte og langsomt, når man rigtig vil trænge ind til tilhørerne, eller hæve stemmen lidt, når man kommer til en vigtig pointe.

Professionelle talere er altid meget bevidste om deres stemmeføring. Det gælder blandt andet skuespillere, toppolitikere og oplæsere i radio og tv m.fl. Prøv f.eks. at finde en optagelse af en berømt politisk tale. Den vil meget tit være kendetegnet ved:

  • Det grundlæggende tempo er ret lavt
  • Det, taleren siger, er tit inddelt i en lang række små bidder adskilt af hver deres lille pause, sådan så tilhørerne får tid til at synke hver bid, inden den næste kommer
  • Ordene og de enkelte stavelser, de består af, udtales generelt ret tydeligt
  • Talehastighed, styrke og betoning varieres, typisk på den måde, at taleren taler ekstra langsomt eller ekstra tydeligt, når han eller hun kommer til noget meget vigtigt

Se for eksempel:

Reagans tale ved Brandenburger Tor. (Det berømte sted, hvor Reagan opfordrer Gorbatjov til at rive Berlinmuren ned, kommer ca. 11.04-12.15).

Kennedys tale i Berlin (Det berømte citat »Ich bin ein Berliner« kommer ca. 8.55-9.25).

Også topjurister, der har fod på deres mundtlige formidling, vil tit tale på den måde, der er nævnt ovenfor.

Se f.eks. højesteretsdommer Jens Peter Christensens moderation på UBVAs ophavsretssymposium 2008

Også jurastuderende kan med fordel arbejde med deres stemmeføring.

Især bør man passe på ikke at tale for hurtigt til mundtlig eksamen, og man bør sørge for at tale passende tydeligt. Mange jurastuderende er vant til at formulere sig i et afslappet talesprog kendetegnet af høj hastighed og utydelig udtale. Mange vil kunne forbedre deres eksamenspræstation ved at sætte tempoet ned og artikulationen op. Som beskrevet i andre artikler her på juraeksamen.dk er det hensigtsmæssigt, hvis man leverer sin mundtlige eksamenspræstation i et skarpt, præcist, professionelt juridisk sprog, og det, man siger, skal være præget af en god, gennemtænkt struktur. Hvis man tilstræber det, men taler lynhurtigt, utydeligt og uartikuleret, passer tingene dårligt sammen. Det er ikke for ingenting, at de professionelle talere altid arbejder med talehastigheden og artikulationen, som I kan se i eksemplerne ovenfor. Højtbetalte topadvokater, der leverer en knivskarp, topprofessionel analyse for Højesteret eller EU-Domstolen, lader heller ikke bare munden løbe på samme måde som hjemme i privaten. De har fod på deres talehastighed og deres artikulation.

De fleste af os synes, at vores egen stemmeføring er meget fin, og at forbedring nok ikke er mulig. Det er jo som bekendt svært at forbedre det perfekte.

Men man kan normalt ikke vurdere sin egen stemmeføring, medmindre man optager sig selv og ser optagelsen.

Og man kan normalt heller ikke forbedre sin stemmeføring, medmindre man øver sig systematisk og vedholdende.

Hvis I vil arbejde med jeres stemmeføring, herunder jeres talehastighed og artikulation, er det derfor vigtigt, at I optager jer selv og i øvrigt øver jer på den måde, der er beskrevet i artiklen om eksamenstræning.

Kropssprog, gestik og mimik

Kropssproget betyder generelt noget for den måde, andre opfatter én på. Læs mere i Gabrielsen/Juul Christiansen, Talens magt, Kbh. 2010 kapitel 9.

Til mundtlig eksamen på jurastudiet bør man tilstræbe et normalt, civiliseret kropssprog, hvor man sidder ret op på stolen. Desuden bør man skrue ned for de mere påfaldende nervøse overspringshandlinger såsom hele tiden at glatte frisuren o.l. Det er normalt ikke noget problem for jurastuderende til eksamen.

Hvis man vil virke sikker, bør man opretholde en passende øjenkontakt med eksaminator. Hvis man har svært ved øjenkontakt, er det et gammelt trick at rette blikket på punktet mellem øjnene på den, man taler med, i stedet for.

Det er et grundlæggende retorisk virkemiddel, der blandt andet dyrkes af professionelle talere, at understrege pointer ved hjælp af håndbevægelser o.l. Man kan f.eks. åbne hænderne og føre dem ud til siden for at signalere, at et problem er løst. Også til mundtlig eksamen kan passende håndbevægelser være med til at få éns præstation til at virke sikker og engageret.

Professionelle talere arbejder også intenst med deres mimik og mestrer blandt andet den kunst at smile til publikum på passende steder. Det behøver man normalt ikke til mundtlig eksamen på jurastudiet. Der er alligevel grænser.

Påklædning

Til mundtlig eksamen på jurastudiet bør man fremtræde kompetent og professionel. Ens præstation skal leveres i et skarpt og professionelt juridisk sprog, og det skal afspejle en overbevisende og professionel juridisk struktur. Ens påklædning har selvfølgelig ingen direkte betydning for vurderingen af det. Ikke desto mindre er der jo ingen grund til at klæde sig på en måde, der direkte modarbejder det indtryk af juridisk professionalisme, man gerne vil efterlade. Påklædningen skal derfor være civiliseret og normal. Mere yderliggående modefænomener, f.eks. hue eller omvendt kasket, kan med fordel undgås.

Opsummering

De vigtigste råd i denne artikel er:

  • Det har meget stor betydning til mundtlig eksamen, om den studerende virker sikker
  • Se eksaminator roligt og fast i øjnene og svar fast og roligt på vedkommendes spørgsmål
  • Udstrål med ordvalg og stemmeføring, at I har fod på stoffet og kan tingene
  • Eventuel usikkerhed skal holdes skjult
  • Undgå at svare på en måde, der afslører manglende sikkerhed
  • Hav en fornuftig talehastighed og artikulation
  • Mange jurastuderende vil med fordel kunne skrue ned for den førstnævnte og op for den sidstnævnte. Måske er du en af dem

 

 

 

 

Hvad er en god fremtoning ved eksamensbordet? Morten Rosenmeier interviewer lektor Christian Bergqvist

Hvad er en god fremtoning ved eksamensbordet? Morten Rosenmeier interviewer censor Jytte Lindgård

Hvad er en god fremtoning ved eksamensbordet? Morten Rosenmeier interviewer professor Jens Schovsbo