1.2 – Få et bedre sprog til mundtlig eksamen

Hvad betyder sproget til mundtlig eksamen? Lektor Birgit Liin

Sproget tæller

Når man er til mundtlig eksamen, er det ikke kun indholdet af det, man siger, der tæller.

Det er blandt andet vigtigt for ens præstation til mundtlig eksamen, hvilket sprog man bruger.

Mange jurastuderende går til mundtlig eksamen uden at være bevidste om sprogets betydning for deres præstation. De formulerer sig derfor i høj grad på samme måde, som de gør uden for eksamenssituationen. Det vil normalt sige i et afslappet, uformelt, dagligdags talesprog.

Men man vil tit kunne forbedre sin præstation til mundtlig eksamen ved at bruge et mere præcist, professionelt juridisk sprog.

Læs om det her i artiklen.

Hvad er forskellen på skrift- og talesprog?

Det afslappede talesprog, man bruger til daglig, adskiller sig fra skriftsprog på en række forskellige punkter. Blandt andet kan nævnes:

  • Talesprog består tit af sætninger, der ikke er grammatisk korrekte
  • Talesprog består tit af sætninger, der ikke er præcise
  • Talesprog er typisk mere afslappet og uformelt end skriftsprog. Når man taler, bruger man ofte afslappede, humoristiske formuleringer eller slangudtryk, der ikke vil føles naturlige på skrift. Eksempler: »OK, seriøst, ikke?«, »Det her holder bare ikke en meter« etc.
  • Talesprog indeholder typisk en lang række fyldord, som ikke betyder noget for det, man taler om. Eksempler: »Ok«, »ja«, »ja, ok«, »jamen«, »ja, altså«, »jamen altså«, »hvad er det nu det hedder«, »og sådan noget der« etc.
  • Talesprog indeholder tit lyde, der ikke betyder noget for det, man taler om, herunder »hm«, »mmm«, »øh« og »øhm«
  • I talesprog indskyder man tit et stedord, der indeholder en overflødig henvisning til et ord, man lige har nævnt. F.eks. »Peter, han er jurist« i stedet for »Peter er jurist«
  • Det er også normalt at indskyde et overflødigt »så« i begyndelsen af ledsætninger. F.eks. »Hvis man har ødelagt noget, så skal man betale erstatning« i stedet for »Hvis man har ødelagt noget, skal man betale erstatning«
  • Talesprog vil tit indeholde flere gentagelser end skriftsprog
  • Talesprog vil ofte indeholde »selvrettelser« og »omstarter«. Man retter noget, man lige har sagt, og begynder igen
  • Talesprog vil tit være mere konkret end det mere abstrakte skriftsprog
  • Talesprog består tit af kortere sætninger end skriftsprog, og der er typisk færre indskudte sætninger

Hertil kommer en række andre forskelle.

Læs mere om forskellen på tale- og skriftsprog i f.eks. Gabrielsen/Juul Christiansen, Talens magt, Kbh. 2010 kapitel 2 og frem og Gabrielsen/Høedt-Rasmussen, Juridisk gennemslagskraft, Kbh. 2012 kapitel 5. Se også artiklen om talesprog i Den Store Danske Encyklopædi.

Brug af dagligdags talesprog til mundtlig eksamen

Mange og måske de fleste jurastuderende går til mundtlig eksamen uden at reflektere over sprogets betydning for deres præstation. De bruger derfor i høj grad samme sprog som uden for eksamenssituationen, dvs. et afslappet, dagligdags talesprog.

Eksempler på svar fra studerende til mundtlig eksamen i et formueretsfag:

Eksaminator: »Hvad står der i aftalelovens § 36?«

Eksaminanden: »Aftalelovens § 36, den siger at man kan tilsidesætte urimelige aftaler … eller, at, nej, at man … at hvis aftaler er urimelige, så kan domstolen gå ind efterfølgende og tilsidesætte aftalen.«

Eksaminator: »Hvad er culpareglen?«

Eksaminanden: »Culpareglen, øh, ja, culpareglen det vil øhm simpelthen vil sige, at man skal betale erstatning når skaden den er forsætlig eller uagtsom. Det vil sige, at hvis man forvolder en skade enten med vilje eller uagtsomt, ja, så er der, hvad er det nu det hedder, erstatningsansvar.«

Eksaminator: »Hvad vil det sige, at aftaler er bindende?«

Eksaminanden: »Aftaler er bindende, ja øhm … nej, altså, ok … ok, jeg prøver lige forfra ikke. Aftaler er bindende … nej, ok, det vil sige, at man øhm skal holde aftalerne … hvis de handler om noget med penge, altså hvis de er formueretlige, øhm, så er aftalerne juridisk bindende.«

Eksaminator: »Hvad vil erstatningsretlig adækvans sige?«

Eksaminanden: »Erstatningsretlig adækvans, det er, at øhm … at skaden, den er påregnelig.«

Den slags eksempler virker umiddelbart overdrevne og karikerede, når man ser dem på skrift. Det er de ikke. Meget talesprog ser faktisk sådan ud, når man skriver det ned. Prøv evt. som en øvelse at optage jer selv, mens I selv svarer på de ovennævnte formueretlige spørgsmål. Aflyt optagelsen og skriv jeres svar ordret ned. Medmindre I er bevidste om ikke at udtrykke jer i talesprog, vil I let ende med formuleringer i stil med dem ovenfor.

Jurastuderendes afslappede stil til eksamen er i overensstemmelse med en uudtalt norm om, at vi jurister har lov at formulere os mere dagligdags og afslappet, når vi taler med fagfæller. Den mere formelle juridiske stil, som vi alle sammen kender, bruger vi især i skriftsprog, f.eks. hvis vi skriver en afgørelse, en eksamensbesvarelse eller et brev til en klient. Desuden sker det somme tider, at vi bruger en formel, juridisk stil i forbindelse med visse mere rituelt prægede former for mundtlig kommunikation, f.eks. hvis en anklager i retten skal redegøre for indholdet i et anklageskrift, eller hvis man som jurastuderende skal nedlægge en påstand under et processpil. Men som hovedregel er juristers mundtlige kommunikation med andre jurister typisk ret tilbagelænet og afslappet. Den formelle stil, der kendetegner juridisk skriftsprog, bliver f.eks. pakket væk, hvis en stud.jur. diskuterer med en studiekammerat, hvordan man skal løse en juridisk opgave, eller hvis man som juridisk sagsbehandler diskuterer med en kollega, hvordan man skal afgøre en sag. Også den undervisning, de jurastuderende får på universitet, afleveres normalt i et friskt talesprog.

På den måde bliver man som jurastuderende vænnet til, at mundtlig juridisk kommunikation mellem fagfæller typisk er afslappet og uformel. Det er nok blandt andet derfor, at det forekommer de fleste jurastuderende naturligt også at formulere sig uformelt, når de er til mundtlig eksamen.

Hvordan forbedrer man sit sprog til mundtlig eksamen?

Men mundtlig eksamen på jurastudiet er ikke en uformel, afslappet situation. Det er en vigtig, rituelt præget begivenhed, som sker, for at universitetet kan kontrollere ens faglige standpunkt, og resultatet kan få betydning for ens professionelle fremtid.

Og et afslappet, uformelt talesprog er ikke optimalt til mundtlig eksamen på jurastudiet. Tværtimod vil man som jurastuderende tit kunne forbedre sin præstation til mundtlig eksamen, hvis man lægger det dagligdags, afslappede talesprog på hylden og går over til et mere professionelt sprog, hvor nogle af det uformelle talesprogs karakteristika er luget ud.

Det er ikke kun i eksamenssituationer, at et mere professionelt sprog kan være fordelagtigt. Også i andre situationer, hvor jurister kommunikerer mundtligt med fagfæller, vil en mere professionel stil tit kunne få én til at virke mere overbevisende.

Meningen med det, der er sagt her, er selvfølgelig ikke, at man skal prøve at formulere sig i kancellistil til mundtlig eksamen. Meningen er heller ikke, at man skal stræbe efter at formulere sig i et formfuldendt skriftsprog.

Meningen er derimod, at man kan forbedre sit sprog til mundtlig eksamen ved at gå over til et mere professionelt, skarpt sprog, hvor nogle af talesprogets egenskaber er luget ud.

Et professionelt juridisk mundtligt sprog, som det kan være godt at bruge til mundtlig eksamen, er kendetegnet ved følgende:

Brug et grammatisk korrekt sprog

Et af talesprogets karakteristika er, at det i vidt omfang består af sætninger, der ikke er grammatisk korrekte. Se eksemplerne ovenfor. I et professionelt mundtligt juridisk sprog, derimod, er det anderledes. Man kan i vidt omfang komme til at virke mere overbevisende til mundtlig eksamen, hvis de sætninger, man bruger, er grammatisk rigtige. Det vil sige, at ordene er sat sammen i overensstemmelse med almindelige grammatiske regler, og sætningerne skal hænge korrekt sammen. Man skal udtrykke sig på en måde, så hvis man optager eksamen på bånd og nedskriver det, der blev sagt, skal det, der kom ud af den studerendes mund, være sprogligt og grammatisk korrekt.

Dermed menes ikke, at det skal være i kancellistil, eller at det skal være et stift skriftsprog. Men sætningerne skal hænge korrekt sammen, grammatisk set.

Eksempler:

Eksaminator: »Hvad står der i aftalelovens § 36?«

Talesprog: »Aftalelovens § 36, den siger at aftaler … eller, at, nej, … ok, at hvis aftaler er urimelige, så kan domstolen gå ind og tilsidesætte den urimelige aftale efterfølgende.«

Professionelt juridisk sprog: »Aftaleloven § 36 går ud på, at domstolene kan tilsidesætte urimelige aftaler helt eller delvist efter en konkret vurdering.«

Eksaminator: »Hvad er culpareglen?«

Talesprog: »Culpareglen, culpareglen den siger, at når man har lavet en skade, så er der kun ansvar hvis skadevolderen … hvis skaden, den er culpøs.«

Professionelt juridisk sprog: »Culpareglen går ud på, at der er erstatningsansvar for skader, som skyldes forsæt eller uagtsomhed.«

Brug et sagligt, præcist sprog

Det dagligdags talesprog er fuld af upræcise, uformelle formuleringer. Det er et professionelt mundtligt sprog ikke på samme måde. Et professionelt juridisk sprog, derimod, er præcist.

Heri ligger:

Brug præcise ord og formuleringer. Pas f.eks. på med formuleringer såsom »Culpa, det er, når man gjort noget forsætligt eller uagtsomt«. Det er en upræcis, talesprogsagtig formulering, fordi det er uklart, hvad »det er, når« sigter til. Det vil være mere præcist at sige »Culpa vil sige forsæt eller uagtsomhed«.

Pas på med forfladigende, humoristiske formuleringer

Mange lærere på jurastudiet griber til muntre, populariserende forfladigelser, når de underviser, i håb om at trænge ind til de studerende. For jurastuderende til mundtlig eksamen er det en dårlig ide.

Pas f.eks. på med at sige

  • »Ja, her er det så vi skal have fat i § 14«.
  • »Hvis vi lige kigger i aftalelovens § 36, så ser vi, at …«.
  • »Her tror jeg lige det er en god ide at få fat i aftalelovens § 36«.

Sig hellere

  • »Det følger af § 14, at …«.
  • »Efter aftalelovens § 36 kan man tilsidesætte urimelige aftaler«.
  • »Spørgsmålet er, om aftalen kan tilsidesættes efter aftalelovens § 36«.

Undgå slangudtryk o.l.

Slangudtryk skal undgås til mundtlig eksamen. Eksempler:

  • »Ok: seriøst ikke?«.
  • »Det her holder bare ikke en meter«.
  • »Det her funker selvfølgelig ikke«.

Brug objektive formuleringer

Det er en del af den juridiske selvforståelse, at jurister ikke selv finder på deres resultater, men udleder dem af objektive retskilder. Denne selvforståelse har både eksaminator og censor med i rygsækken. Pas derfor på med at bruge formuleringer, der afspejler rent subjektive, følelsesbetonede vurderinger fra jeres side. Brug hellere mere objektive, upersonlige formuleringer.

Pas f.eks. på med at sige

  • »Jeg synes simpelthen, at …«
  • »Her mener jeg jo, at …«
  • »Ja, jeg synes jo godt nok det er for dårligt, at …«
  • »Det her holder simpelthen ikke efter min mening.«

Men hellere

  • »Efter min opfattelse …«
  • »Her må det efter min mening antages, at …«
  • »I denne situation må en risikoafvejning efter min mening føre til, at …«
  • »Det resultat er uholdbart efter min mening.«

Undgå dog både til mundtlig og skriftlig eksamen at skrive, at det, I når frem til, »findes« at være på en bestemt måde, f.eks. at »aftalen findes at være indgået« eller at »A findes at være erstatningsansvarlig«. Det er kun domstole, der udtrykker sig sådan, og normalt kun i skriftsprog. Det virker ufrivilligt komisk, hvis en stud.jur. udtrykker sig sådan, især til mundtlig eksamen.

Pas på fyldord

Talesprog er kendetegnet ved, at der tit indgår fyldord, der ikke betyder noget for det, man taler om. Eksempler:

  • OK
  • Ja, OK
  • Jamen
  • Jamen, altså
  • Ikk?
  • Ikke osse?
  • Øh, hvad er det nu det hedder
  • Øhm, hvad var det nu jeg ville sige
  • Og sådan noget det
  • Og alt sådan noget der
  • Ok, prøv lige at høre her
  • Simpelthen bare

Den slags betydningsløse fyldord bidrager ikke med noget ud over at få det, man siger til at virke afslappet og henkastet. De kan være naturlige i afslappede, rent uformelle situationer. Men mundtlig eksamen på jurastudiet er ikke en afslappet, uformel situation.

I et virkeligt skarpt, professionelt juridisk sprog indgår der ikke betydningsløse fyldord.

Pas på med at bruge dem, når I er til mundtlig eksamen.

Undgå dem gerne fuldstændig.

Betydningsløse lyde

Pas også på med overflødige lyde såsom »øh«, »øhm«, »æh«, »mmm« og »hmmmm«. De bidrager ikke positivt til ens præstation. I et professionelt mundtligt juridisk sprog hører de ikke hjemme.

Skru ned for brugen af dem til mundtlig eksamen. Undgå dem gerne helt.

Overflødige indskud

I talesprog er det normalt at indskyde overflødige stedord, der henviser til et ord, man lige har nævnt. F.eks. Peter, han er jurist i stedet for Peter er jurist.

I et skarpt, professionelt juridisk sprog kan den slags overflødige stedord med fordel undgås.

Man kan f.eks. sige »aftalen er ugyldig« i stedet for »aftalen, den er ugyldig«, »det største problem er …« i stedet for »det største problem det er …«, og »skadevolderen har forvoldt skaden ved culpa« i stedet for »skadevolderen, han har forvoldt skaden ved culpa«.

I talesprog er det også sædvanligt at indskyde et »så« i begyndelsen af ledsætninger. I et skarpt, professionelt juridisk sprog, derimod, gør det ikke rigtig noget godt og kan med fordel undgås. Man kan så f.eks. sige »hvis man har forvoldt en skade, skal man betale erstatning« i stedet for »hvis man har forvoldt en skade, så skal man betale erstatning«, eller »hvis A har forvoldt skaden, er han ansvarlig« i stedet for »hvis A har forvoldt skaden, så er han ansvarlig«.

Gentagelser, selvrettelser og omstarter

Talesprog er kendetegnet ved overflødige gentagelser af samme budskab. Hvis man f.eks. diskuterer noget med et medmenneske, vil både man selv og vedkommende være tilbøjelig til at sige den samme ting tre-fire gange inden for kort tid. Jo mere engageret man er i det, man siger, jo oftere er man tilbøjelig til at gentage sig selv.

Når man redegør for et juridisk emne, kan gentagelser godt somme tider være relevante og naturlige. Hvis man f.eks. forklarer et kompliceret stof, kan det være relevant at give en kort opsummering, der gentager ens tidligere hovedkonklusioner, til sidst.

Overflødige, talesprogsagtige gentagelser, der ikke er nødvendige for ens budskab, derimod, passer ikke ind i et professionelt juridisk sprog.

Dagligdags talesprog er også kendetegnet ved, at der tit er selvrettelser og omstarter. Man begynder på noget, men fortryder det og udbryder »nå nej«. Og så begynder man forfra igen.

Et skarpt, professionelt juridisk sprog har få eller ingen selvrettelser og omstarter. En virkeligt skarp juridisk redegørelse er kendetegnet ved, at man kan sit budskab, og det sidder i skabet første gang, uden at det er nødvendigt at begynde forfra.

Hvad med talesprogets andre karakteristika? Opsummering

Et skarpt, professionelt mundtligt juridisk sprog er kendetegnet ved, at man har luget de unoder, der er nævnt ovenfor, ud.

Så:

  • Brug et grammatisk korrekt sprog
  • Brug et sagligt, præcist sprog uden farverige, humoristiske indslag, og hvor jeres vurderinger fremtræder som objektive og upersonlige
  • Pas på fyldord
  • Pas på overflødige lyde
  • Pas på overflødige stedord og indskud
  • Pas på gentagelser, selvrettelser og omstarter

Men som sagt i begyndelsen af artiklen har talesprog også andre karakteristika end dem. Blandt andet er talesprog tit præget af kortere sætninger end skriftsprog, og der er færre indskud.

Det er ikke tanken med denne artikel at prøve at få jer til at lave om på det. Budskabet er ikke, at I skal tilstræbe et skriftsprog til mundtlig eksamen. Budskabet er derimod, at I kan få et mere skarpt, professionelt sprog ved at filtrere nogle af de egenskaber, der kendetegner dagligdags talesprog, ud fra jeres sprog, når I er til mundtlig eksamen.

Hvor vigtig er god mundtlig formidling for jurister? Interview med professor Mads Bryde Andersen

Hvad et et godt juridisk sprog? Interview med censor Jytte Lindgård