1.1 – Generelt om mundtlig eksamen

Hvad skal man være opmærksom på til mundtlig eksamen? Post.doc. Torsten Bjørn Larsen

Forskellige typer af eksamener

En række eksamener på jurastudiet er som bekendt mundtlige.

Nogle mundtlige eksamener er med forberedelse. De foregår typisk ved, at den studerende trækker et spørgsmål, og så får han eller hun et vist antal minutter til at forberede sig til eksaminationen. Den vedrører så, eller tager i hvert fald udgangspunkt i, det spørgsmål, som den studerende har trukket.

Andre mundtlige eksamener er uden forberedelse. Det typiske er, at den studerende trækker et spørgsmål, og så tager eksaminationen udgangspunkt i spørgsmålet. Ofte får den studerende et par minutter til at svare på det, før eksaminator tager over og stiller andre spørgsmål end det, den studerende har trukket.

Der er også nogle mundtlige eksamener, der tager udgangspunkt i en skriftlig afhandling. På Københavns Universitet, f.eks., afsluttes bacheloruddannelsen med en bachelorrapport, der forsvares til en mundtlig eksamen.

Der findes nogle overordnede regler om eksamen i eksamensbekendtgørelsen. Nogle mere specifikke regler om den måde, eksamenerne skal afvikles på, fastsættes af de enkelte juridiske fakulteter. De regler, der gælder på Københavns Universitet, ligger på KUnet. Se reglerne om bacheloruddannelsen her. Se reglerne om kandidatuddannelsen her. Reglerne om den måde, man skal give karakterer på efter 7 trins-skalaen, findes i karakterbekendtgørelsen.

Regel nr. 1: Man skal kunne stoffet

Hvis man vil have en god karakter til mundtlig eksamen, er det selvfølgelig helt centralt, at man kan det stof, man skal op i. Der er intet mere ødelæggende for ens karakter til mundtlig eksamen, end hvis man ikke kan sine ting, svarer forkert den ene gang efter den anden eller opgiver at svare på eksaminators spørgsmål. Man skal ikke sige »det ved jeg ikke« ret mange gange, før den gode karakter er røget.

Derfor er det selvfølgelig særdeles væsentligt, at man som jurastuderende sørger for at kunne sine ting, inden man går til mundtlig eksamen. Det stiller igen krav om, at man har haft en hensigtsmæssig studieteknik, da man læste op til den.

Læs om, hvordan man optimerer sin studieteknik, i artiklen om studieteknik her på hjemmesiden.

Men »præstationen« tæller også

Man kunne måske tro, at det eneste, der tæller til mundtlig eksamen, er om den studerende kan sine ting, og at 12-tallet er hjemme, så snart man har svaret rigtigt på alle eksaminators spørgsmål. Men det er ikke tilfældet. Formålet med mundtlig eksamen er nemlig ikke kun at kontrollere den studerendes paratviden. Formålet er også at få dokumenteret vedkommendes evne til overbevisende mundtlig fremlæggelse af et juridisk stof. Og en overbevisende mundtlig fremlæggelse er ikke bare en fremlæggelse, hvor indholdet er juridisk rigtigt. Den er mere – faktisk væsentligt mere – end det.

Der er ganske vist ingen tvivl om, at det har stor betydning, om de studerende kan stoffet. Men det betyder også meget, hvordan de fremlægger det.

Man udtrykker det somme tider sådan, at det, der bedømmes til mundtlig eksamen, er »præstationen«, »den samlede præstation«, »det samlede indtryk«, »hovedindtrykket« eller lignende. Det kan være svært at sige kort, hvad der ligger i det. Men der er ingen tvivl om, at det dækker over en realitet. Det, der tæller til mundtlig eksamen, er ikke kun det, den studerende siger, men også den måde, vedkommende siger det på.

Sådan er det nok til alle mundtlige eksamener, også uden for jurastudiet, og i det hele taget i alle sammenhænge, hvor mennesker kommunikerer mundtligt. Det er ikke kun indholdet, der tæller, indpakningen betyder også meget.

Men på jurastudiet er der en faktor, som måske gør den måde, man fremlægger tingene på, ekstra vigtig. Det er, at de censorer, der medvirker ved mundtlig eksamen på jurastudiet, sjældent er specialister i de juridiske discipliner, de er censorer i. Censorerne er dygtige generalister, men det kræves ikke af dem, at de har specialviden i de fag, de er med til at eksaminere i. Censorerne vil derfor meget ofte ikke have læst lærebogen, og i hvert fald når det kommer til mere specielle juridiske discipliner, vil de tit være ude af stand til selv at svare på de spørgsmål, der bliver stillet til mundtlig eksamen. En censor i videregående immaterialret – ophavsrettigheder vil f.eks. have svært ved på stående fod at svare på, hvad forskellen er på fribrugsregler, aftalelicensregler og tvangslicensregler, eller i hvilket omfang Højesterets udmåling af brugskunsts beskyttelsessfære er forenelig med de seneste domme fra EU-Domstolen.

For censorer vil præstationens sikkerhed, hovedindtrykket, det generelle indtryk o.l. derfor kunne spille en endnu større rolle end for eksaminator. Men også for eksaminator har måden, den studerende fremlægger tingene på, stor betydning.

Hvad vil det sige, at »præstationen« tæller?

Blandt de faktorer, der kan tælle til mundtlig eksamen på jurastudiet, og som drejer sig om andet det rent faglige indhold, kan nævnes:

  • Det har betydning, hvordan man sprogligt formulerer sig til eksamen, herunder i hvilket omfang man formulerer sig forståeligt, klart og præcist eller det modsatte. Det kan også have betydning, om man formulerer sig på en måde, der fremtræder professionel og »juridisk« snarere end i et dagligdags talesprog
  • Det har betydning, hvordan man disponerer det, man siger, herunder hvor hurtigt man når frem til det væsentlige. En student, der skærer ind til benet og når frem til sagens kerne hurtigt, virker mere overbevisende end én, der går som katten om den varme grød
  • Det har betydning, om man som eksaminand virker sikker eller usikker. En præstation, der afspejler sikkerhed og selvtillid hos den studerende, vil blive bedømt bedre end en præstation, der virker usikker, forsigtig og tøvende
  • Det kan have betydning, om man virker rolig og fokuseret, eller om man virker urolig og stresset
  • Det har eller kan i hvert fald i visse situationer have betydning, hvordan ens generelle fremtoning er under eksaminationen. Også ens talehastighed og stemmeføring kan betyde noget

Læs mere om de forskellige ting, der kan betyde noget til mundtlig eksamen, i artiklerne her på hjemmesiden.

Hvad er din bedste og din værste oplevelse til mundtlig eksamen? Interview med stud.jur. Vinoth Parasamy